Spring til indhold
Luk

Byens fælleskalender

Del din hverdag er en fælleskalender for Odense af den odenseanske artgruppe Byrumspolifylla.

Del din hverdag er en platform for alle til at dele sit liv og invitere indenfor til egne arrangementer. Selve udformningen er holdt simpel, så fokus er på, hvad der sker i odenseanernes liv.

Byrumspolifylla håber, at fælleskalenderen giver byens færdende en uforpligtende måde at mødes på.

"Idéen var at skabe noget tilgængeligt for alle, noget som alle kan forholde sig til; et planlægningsværktøj i hverdagen. 
En kalender er også med til at vise, hvor mange ting som sker i Odense 24/7, hvor levende byen stadig er imellem byggesten og -rod. 
Samtidig kan det give mulighed for at invitere sine medborgere med til sin begivenhed på en ny måde," fortæller Arnklit og Eskesen om projektet.

Skal din begivenhed med?
Så snup din bedste tusch, og kig forbi byggehegnet for enden af Vestergade.

PS Ingen plakater eller printmedier - det ødelægger hyggen 
- og respekter hinanden :)