Spring til indhold
Luk

Mirage

Nu kan du spejle dig i byggehegnet bag rådhuset og se, hvordan du transformerer dig i ”Mirage” af Syntaks.

Et forløb på 20 meter “spejlsal” vrider og vender sig. I det bukkede og vredne spejl ændres omverdenen på samme måde som omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade ændrer virkeligheden i Odense. Spejlet er en metafor. På hegnet vil du nu se byen og dig selv, ombygget bredere, højere, slankere, sjovere. 

”Vi ser projektet, som en æstetiseret og udviklet udgave af spejlkabinettet fra hurlumhejhuset med en utrolig umiddelbar appel til en bred målgruppe,” fortæller Syntaks.

Oplev forvandlingen på egen krop i passagen bag rådhuset.