Spring til indhold
Luk

Infoboksen fejrer fødselsdag

Torsdag den 28. februar fylder Infoboksen 1 år.

Siden Infoboksen for første gang åbnede sine døre for offentligheden den 28. februar 2012 har over 30.000 lagt vejen forbi for at se den udstilling om Fra gade til By-projektet, som boksen huser.

Det er også blevet til mere end 90 informationsmøder, hvor projektets medarbejdere har fortalt interesserede borgere om planerne for omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade.

Kirsten Larsen er boksens faste informationsmedarbejder. Hun viser rundt i udstillingen og svarer beredvilligt på de spørgsmål, som boksens gæster måtte have.

"De besøgende er meget interesserede og flere stiller uddybende spørgsmål til projektet. Det er rart at se, hvordan folk går mere oplyste herfra, end da de kom ind", siger Kirsten.

Røde fødselsdagsbolcher til alle besøgende

I anledning af fødselsdagen byder projektet hele dagen på Kongen af Danmark bolcher i samme karakteristiske røde farve, som den iøjnefaldende Infoboks.Besøgende i Infoboksen