Spring til indhold
Luk

Træer doneret til Børnebyen i Vollsmose

Stammerne fra de fældede platantræer på I. Vilhelm Werners Plads er doneret til Børnebyen i Vollsmose.

I forbindelse med den arkæologiske udgravning af I. Vilhelm Werners Plads, er det nødvendigt at fælde de fleste af de ca. 20 platantræer på pladsen. Træerne blev plantet for ca. 40 år siden, da pladsen blev anlagt.
 

Den yderste række af træer mod Thomas B. Thriges Gade og mod rådhuset bliver foreløbigt stående. Det samme gør rækken af træer langs cykelstierne ved den røde Infoboks.


Træstammerne fra de fældede træer doneres til Børnebyen i Vollsmose, hvor både børn og dyr vil få stor glæde af dem.

Børnebyen er et fristed for børn med geder, høns, kaniner, naturlegeplads og mange hyggelige steder, hvor man kan spise sin medbragte mad.


Det er gratis at besøge Børnebyen.
Læs meget mere på odense.dk/bornebyen