Spring til indhold
Luk

Dronningen besøger Infoboksen

Torsdag den 19. juni besøger Dronning Margrethe Infoboksen
Besøget finder sted i forbindelse med, at regentparret lægger vejen forbi Odense som en del af deres sommertogt med Kongeskibet.

I Infoboksen vil Dronnongen blive modtaget af projektchef Svend Heegaard og sammen med borgmester Anker Boye får Dronningen en præsentation af udstillingen og af projektet Fra Gade Til By, som skal omdanne den befærdede Thomas B. Thriges Gade til en grøn, ny bydel, som en del af den store udvikling, som Odenses bymidte gennemgår i disse år.

Under besøget får Dronningen også lejlighed til at prøve Infoboksens digitale vidensbrønd, hvor man på en stor skærm kan bladre i billeder, kort og et væld af viden om de arkæologiske udgravninger og om projektet.

Udgravningsleder og arkæolog, Jakob Tue Christensen, præsenterer Dronningen for de arkæologiske udgravninger, som er i gang i forbindelse med byomdannelsen, og arkæolog Maria Elisabeth Rasdmussen vil vise Dronningen udgravningens hidtil mest spændende fund. Et gådefuldt saltkar af tin fra middelalderen.

Læs hele Odense Kommunes pressemeddelelse om regentparrets besøg her