Spring til indhold
Luk

Infoteam indtager byens gader

Nyt infoteam svarer på spørgsmål om byomdannelsen.

Den 28. juni sparkes omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade i gang med en stor gadefest på asfalten. Inden da er det vigtigt, at byens borgere har mulighed for at få så megen viden som muligt om hvad der skal ske på Thomas B. Thirges gade i den kommende år.

Derfor går vores nye dygtige infoteam nu på gaden for at fortælle endnu flere borgere om den store byomdannelse.

Du kan møde Lars, Sybille, Pernille, Ali og Malte på gågaden, på Grønttorvet og til en masse arrangementer i Odense de kommende måneder, og få svar på spørgsmål om projektet.

Du kan selvfølgelig også stadig komme ind i Infoboksen på Fisketorvet og høre se udstillingen om projektet. Vi har åbent for besøgende hver dag fra 12.00-17.30 og om lørdagen fra 10.00-14.00.