Spring til indhold
Luk

Høring om planerne for omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade

Miljøundersøgelse og lokalplan for projektet er sendt i offentlig høring frem til den 14. marts 2014

By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune har sendt et forslag til tillæg til Kommuneplanen med miljøvurdering og lokalplanforslag om omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade i offentligt høring fra den 17. januar til 14. marts 2014.

Derfor kan du møde fagfolk med særlig viden om de offentliggjorte dokumenter fire lørdage i træk i Infoboksen.

Lørdagene har hver deres tema, hvor du kan møde hhv. geologer, arkitekter og trafikplanlæggere og andre relevante fagpersoner.
Alle lørdage kan du dog få generel information om forslagene og de undersøgelser, der er blevet gjort og om den politiske proces som høringsfasen er en del af.

Fagfolkene besøger Infoboksen i den normale lørdagsåbningstid mellem kl. 10.00 og 14.00. Som altid kan du selvfølgelig også se udstillingen om omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade og spændende fund fra den arkæologiske udgravning.

Temalørdage

Lørdag d.18. januar: Bygge- og anlægsfasen

Lørdag d.1 februar: Trafik og afledte effekter

Lørdag d.8 februar: Trafik og afledte effekter

Lørdag d.1 marts: Bymiljø

Planforslagene kan ses følgende steder:

Infoboksen

BorgerServiceCenter, Skulkenborg 1

Hovedbiblioteket, Odense Banegård Center

Historiens Hus, Klosterbakken 2