Spring til indhold
Luk

Vi søger en dygtig praktikant

Kan du skrive og kommunikere til forskellige målgrupper?
Er du en haj til webformidling, Facebook, Twitter og Instagram?

Hos os får du mulighed for at prøve kræfter med alle typer kommunikations- og formidlingsopgaver. Fra artikelskrivning og nyhedsformidling til web-redigering og events.

Om dig
Du er i gang med en relevant videregående uddannelse og praktikforløb er en integreret del af dit studie.

Du skal hjælpe vores kommunikationsansvarlige og vores koordinator for midlertidige aktiviteter med at løse kommunikations- og planlægningsopgaver frem mod første spadestik på omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade i sommeren 2014.

Vi lægger stor vægt på:

-          At du kan producere tekster til forskellige medier og forskellige målgrupper.

-          At du er entusiastisk, åben og serviceminded

-          At du har lyst til at lære nyt og løse mange forskellige opgaver

Vi forestiller os en fuldtidspraktik af ca. 6 mdrs. varighed med start i februar 2014.

Hvis dit studie har andre krav til tid og varighed, kan vi tilpasse praktikforløbet, så det opfylder studiets krav.

Om os

Som praktikant i Fra Gade til By bliver du en integreret del af vores projektsekretariat.

Vi har til huse i en rød Infoboks bag Odense Rådhus. I stueetagen er der åben udstilling om projektet og på førstesalen sidder vi sammen i et fem-mands kontor. Vi videndeler og samarbejder tæt på tværs af fagområder.

Projektet har mange interessenter og samarbejdspartnere og vi lægger stor vægt på at være tilgængelig for alle.

Send os en kort ansøgning med information om dit studie, lidt om dig selv og hvorfor du gerne vil i praktik hos os.

Ansøgningsfrist
Snarest muligt og senest 24. januar 2014. Vi indkalder løbende til samtaler, indtil vi har fundet den rette.

Hvis du har spørgsmål til praktikpladsen, er du meget velkommen til at kontakte Ann-Britt Nørgaard på arnoe@odense.dk