Spring til indhold
Luk

Comedy i ruinen

Studenterhus Odense præsenterer i samarbejde med "Fra Gade Til By" Comedy i Ruinen med Anders Stjernholm m.fl.
Lørdag den 16. maj fra kl. 13.00 vil ruinen på I. Vilhelm Werners Plads bag Odense Rådhus, danne rammerne for en sjov og festlig eftermiddag, med en masse grin, godt humør, kolde drikkevarer og forhåbentlig høj solskin.

Anders Stjernholm er dagens hovednavn, men derudover vil en gruppe unge og talentfulde lokale komikere også levere skarpe jokes og træne publikums lattermuskler.

Hvad sker der hvis man blander en mensahjerne med lidt ADHD, tilsætter en journalistuddannelse og hælder det i en øldrikkende drengerøv?

Normalt går det helt galt, men en enkelt gang blev resultatet til Anders Stjernholm. En komiker og journalist, der gerne vil redde verden – ved at råbe den ind i hovedet, hvad der er galt.