Spring til indhold
Luk

Jeg ved en lærkerede på I. Vilhelm Werners Plads

Ny midlertidig installation
I år fejres Carl Nielsens 150 års fødselsdag i hele Odense.

En af Carl Nielsens aller mest kendte og elskede melodier er tonerne til "Jeg ved en lærkerede".

Nu kan du spille din egen udgave af den smukke melodi på I. Vilhelm Werners Plads.

Ved fodgængerovergangen til Nørregade har percussionplay.dk fået støtte fra Fra Gade til By til at opstille et gadeinstrument, som består af 26 nøje afstemte håndlavede aluminiumsrør, der er monteret lodret imellem søjler af rustfri stål.

Man starter med at slå på yderste venstre rør og slutter med det yderste højre rør og tonerne til "Jeg ved en lærkerede" vil klinge ud over pladsen.

Kom selv forbi og prøv.