Spring til indhold
Luk

Nu graver vi ud til p-kælderen

Byggeriet af den nordlige del af p-kælderen er gået ind i en ny fase.

Efteråret og vinteren er gået med at sætte sekantpæle af beton og jord-ankre til at holde væggene fast med hele vejen rundt langs den kommende p-kælders ydervægge. Det arbejde er nu færdigt og det betyder at det store arbejde med at grave ud til selve p-kælderen kan gå i gang.

I alt skal ca. 120.000 tons jord graves op og køres væk over de næste måneder.

Al jord køres ud af den nordlige del af byggepladsen via Thomas B. Thriges Gade.

Man kan følge med i byggeriet gennem kighullerne i hegnet ved Hans Jensens Stræde og Grøntorvet samt ved trådhegnet ved Skulkenborg og Østre Stationsvej eller via web-kameraerne her.