Spring til indhold
Luk

P-kælderen indviet med stil

Lørdag den 1. oktober 2016 åbnede vi p-kælderen under Thomas B. Thriges Gade og ODEON. Vi fejrede åbningen i selskab med en masse gode mennesker, pølser, fadøl og veteranbiler.

Veteranbilerne var på plads sammen med pølsevogn og fadølshaner i lørdags, da Fra Gade til By inviterede til indvielse i p-kælderen. Projektchef Stig Langsager bød velkommen og gav derefter ordet videre til Odenses borgmester Anker Boye samt filantropidirektør i Realdania Anne Skovbro.

Efter den officielle indvielse kiggede de fremmødte på veteranbiler og fik en pølse med brød og en fadøl. Familier samlede sig i bedste picnicstil på de nymalede gulve.

Den gode stemning fra p-kælderen blev spredt i byen, da Odense Skole- og Ungdomsorkester spillede musik i byens gader i følgeskab af to veteranbiler.
 

P-kælderen blev taget godt i mod, og Fra Gade til By glæder sig over, at vi nu har taget p-kælderen i brug.