Spring til indhold
Luk

En smal passage med en stor udsigt

Ingrid Duch og Line Eskelund fra Fyns Grafiske Værksted fik præsenteret muligheden for at arbejde med plankeværket bag Hans Jensens Stræde ved skurbyen, som er et langt forløb afbrudt af to træer.

De to kunstnere fortæller om projektforløbet:

”Vi har i planlægningen arbejdet med Odenses nye skyline. Ud af mange års diskussion omkring vejen gennem byen, opstår der nu et helt nyt område med nye kvarterer. Placeringen er på gammel grund og med det i tankerne, har vi brugt elementer af netop byens historie i vores motiver. Byen ligger under en lysende himmel med reference til byggeriet samt den innovation Odense har sat sig på landkortet med robotter og droner.
Med inspiration i H.C. Andersens klip har vi i tolkning af hans arbejde - brugt skabeloner til at skabe en dialog mellem nyt og gammelt.”

Du kan opleve Ingrid og Lines smukke skyline på byggehegnet bag Hans Jensens Stræde.