Spring til indhold
Luk

Margueritterne

Margueritterne er skabt er kunstnergruppen Reaity Check.

Om projektet fortæller Mathias og Andreas:

”Margueritterne er et billede på fusionen mellem natur og by – et clash mellem elementer. En reminder om, at vores forbrug af energi har en indflydelse på Moder natur. Skønheden ved blomstermarker kan være dragende og kan føre én væk fra byens stress og jag, en oase midt i byrummet, hvor blomsterne rager op over én og giver et tag af lys.”

Tanken bag projektet er at skabe en sammensmeltning mellem by og natur. Lygtepælene i bybilledet udtrykker ofte en rå og kold æstetik, men er dog nødvendige for vores daglige færden. Ved brug af farverige materialer og former skabes der en fusion mellem det kolde ydre og skovens levende farver.   

Reaity Check har udsmykket to af områdets lygtepæle. Du finder dem på Torvegade – kend dem på den grønne farve.