Spring til indhold
Luk

Status på p-kælderen

P-kælderen under Thomas B. Thriges Gade og ODEON har nu været åben i en lille uge, og det er tid til at gøre status.
I den seneste uge har vi i Fra Gade til By-sekretariatet dagligt været en tur i p-kælderen. Vi har både talt med parkanter og med den gode mand fra Apcoa, som står i kælderen og hjælper folk med svar på deres spørgsmål.

Vi har erfaret, at skiltningen i p-kælderen ikke er tilstrækkelig, og dette gør vi naturligvis noget ved. Maleren mangler også stadig at lave piktogrammer på væggene ved trappetårnene. Alt det, vi ser og hører, når vi besøger p-kælderen, bruger vi i udformningen af vores skiltning, så vi kan få ledt besøgende godt på vej.

Vi er naturligvis udfordret af, at der oven på p-kælderen er fuld gang i byggeriet, men vi gør alt for, at det bliver nemmere at finde til og fra p-kælderen.

Skiltningen er førsteprioritet i Fra Gade til By-sekretariatet lige nu, og vi sætter nye og flere skilte op, så snart de er klar. 

Vi takker mange gange for din tålmodighed og er glade for, at du har taget den nye p-kælder i brug.