Spring til indhold
Luk

Sydlige byggegrunde solgt til AP Pension

AP Ejendomme A/S, som er et datterselskab af AP Pension, skal bygge på de sidste tre byggegrunde på Thomas B. Thriges Gade. Hermed er alle byggegrunde i Odenses store byomdannelsesprojekt nu solgt.

AP Ejendomme skal bygge ca. 28.000 etagekvadratmeter, som er placeret helt centralt i Odense med Rådhuset, domkirken og gågadenetværket som nærmeste naboer.

Den centrale bymidte, som skal genskabe forbindelsen mellem Overgade og Vestergade, kommer til at bestå af tre bygninger: Albani Karréen, Fisketorvs Karréen og Nørregadehuset.

Bebyggelserne skal med boliger og attraktive butikker fortætte bymidten og understøtte den levende by. Det helt store aktiv i vinderprojektet er Torvehallerne i Albani Karréens stueetage. Torvehallerne bliver et madmekka af fynske råvarer og bliver en attraktion for Odense.

Byggeriet forventes at stå færdigt i 2020

Læs mere om byggeriet her.