Spring til indhold
Luk

Samarbejde og inddragelse

Vi inddrager løbende en række foreninger og organisationer i arbejdet med projektet.

Det sker blandt andet for at sikre et fælles grundlag for udviklingen af området, som vil gavne alle parter fremadrettet.

Her følger en liste med beskrivelse af nogle af de særligt involverede parter. 

Fynsk Erhverv

Fynsk Erhverv er et samarbejdsforum for virksomheder, organisationer og andre relevante aktører med særlig interesse i det fynske erhvervslivs vilkår og vækstbetingelser. Et netværk på tværs af brancher og professioner, som formidler aktuel viden og vigtige kontakter og fungerer som erhvervslivets lokale talerør, når det handler om fælles fynske anliggender. Fynsk Erhverv arbejder for opbygningen af en fælles, stærk fynsk erhvervsidentitet der, hvor beslutningerne træffes.

CityForeningen

Cityforeningens opgave er at markedsføre Odense City, planlægge og gennemføre forskellige aktiviteter, og varetage medlemmernes interesser i forhold til offentlige myndigheders lokalplaner og vedtægter.

Byforeningen for Odense

Byforeningen for Odense har til formål at arbejde med emner vedrørende Odense bys liv i fortid, nutid og fremtid, øge interessen for bylivet og fremme bevaring og udvikling af kulturhistoriske og æstetiske værdier.

MASKOT

MASKOT  står for Museer, Arkiver, Syddansk Universitet, Kultur, Odense og Tænketank. Det dækker over et samarbejde mellem Syddansk Universitet, Odense Bys Museer, Odense Stadsarkiv og Statens Arkiver, Fyn. MASKOT er et initiativ i Odense / Region Syddanmark, der skal sikre samarbejde om kulturforskning og -formidling og understøtte en positiv udvikling inden for blandt andet kultur og byplanlægning.

H.C. Andersenkvarterets grundejerforening

Grundejerforeningen blev etableret i 1975 i forbindelse med sanering af kvarteret omkring H.C. Andersens fødehjem i Odense. Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der vælges forskudt på den årlige generalforsamling, som afholdes i februar måned. Formålet med vores forening er at arbejde for fælles interesser for grundejere i H.C. Andersen kvarteret.

Partnerskabet bag Fra gade til by - omdannelse af Thomas B. Thriges Gade indgår desuden i løbende dialog med borgere, investorer og andre relevante interessenter, ligesom der bliver arrangeret workshops, udstillinger, dialogmøde og andre events og kommunikationstiltag under hele projektperioden.