Under mange gamle tæpper og lag af linoleum i byhuse ligger der et plankegulv, som kan blive smukt igen. Om det kan reddes, afhænger af, hvor meget træ der er tilbage, og hvor hårdt gulvet har været brugt.
Hvad der gemmer sig under tæpper og linoleum i det gamle byhus
I ældre danske byhuse er gulvet oftest lavet af fyrretræsbrædder, der er sømmet fast på strøer. Strøer er de bjælker, der ligger under gulvet og bærer brædderne. Mange af gulvene blev lagt, før det blev almindeligt at dække dem til, så træet under tæppet er tit i bedre stand end forventet.
Når du løfter et gammelt tæppe, finder du typisk tæppesøm, hæfteklammer, filtpap eller rester af lim. Under linoleum er der ofte et sort eller brunt limlag, som har sat sig i træets overflade. Det kræver lidt tålmodighed at fjerne, men det er sjældent et tegn på, at gulvet er ødelagt.
Vær forsigtig med gamle vinylbelægninger og vinylfliser, sort lim, spartelmasse og fliseklæb fra før midten af 1980’erne. Nogle af disse materialer kan indeholde asbest. Er du i tvivl, så få en prøve analyseret, før du begynder at skrabe eller slibe, så du ikke hvirvler skadeligt støv op i boligen.
Gamle malede gulve er også værd at være opmærksom på. Ældre maling kan indeholde bly, og støvet fra afslibningen bør derfor ikke spredes rundt i huset. Brug støvsuger med godt filter og en ordentlig åndedrætsmaske.
Det skal du typisk fjerne først
- Tæppesøm og hæfteklammer, som trækkes op med en tang eller en sømtrækker
- Filtpap og underlag, der ofte smuldrer og skal fejes og støvsuges væk
- Gamle fodlister, hvis du vil slibe helt ud til væggen
- Limrester, som blødgøres med varme eller skrabes af med en skarp skraber
- Søm, der stikker op, og som skal slås ned under overfladen
Sådan vurderer du, om plankerne kan reddes
Det vigtigste spørgsmål er, hvor tykt træet er over fer og not. Fer og not er den tunge og rille, som brædderne er samlet med. Er der kun få millimeter træ tilbage over feren, kan en ny afslibning gøre gulvet så tyndt, at samlingerne bliver synlige eller knækker.
Du kan ofte se tykkelsen ved et rørgennemføringshul, ved et dørtrin eller ved kanten, hvor en fodliste har siddet. Et gulv, der er slebet mange gange før, har typisk runde kanter og synlige sømhoveder. Det er ikke nødvendigvis et problem, men det fortæller dig, at der skal slibes forsigtigt.
Gå også rundt på gulvet og mærk efter, om det giver efter. Bløde områder kan skyldes rådne strøer eller fugt nedefra, især i stueetagen over en krybekælder. Lugter det muggent, eller er træet mørkt og blødt, bør du se under gulvet, før du bruger penge på overfladen.
Har du for nylig købt huset, er det en god idé at læse tilstandsrapporten igen. I en tilstandsrapport beskriver en bygningssagkyndig synlige skader på bygningen, og her kan der stå noget om fugt, råd eller svigt i etageadskillelser, som har betydning for gulvet.
Tegn på at gulvet kan reddes – og tegn på at det ikke kan
| Det ser du | Hvad det typisk betyder | Hvad du kan gøre |
|---|---|---|
| Fast gulv med mange småridser og slid | Overfladeslid, træet er sundt | Afslibning og ny overflade |
| Knirk, når du går | Løse brædder eller søm, der har sluppet | Skrue brædderne fast til strøerne |
| Brede fuger mellem brædderne | Træet har arbejdet med fugten i mange år | Lade dem være eller fylde med træstrimler |
| Enkelte knækkede eller rådne brædder | Lokal skade, fx fra en utæt radiator | Skifte de skadede brædder |
| Fer og not er synlig i overfladen | Gulvet er slebet for tyndt | Overveje nyt gulv eller let behandling uden slibning |
| Gulvet giver efter, og det lugter muggent | Mulig råd i strøer eller fugt nedefra | Undersøge konstruktionen før alt andet |
Reparation af knirk, revner og skadede planker
Knirk opstår, når brædderne gnider mod hinanden eller mod sømmene. Den mest holdbare løsning er at skrue brædderne fast i strøerne med forsænkede træskruer. Bor et lille hul først, så det gamle, tørre træ ikke flækker.
Du finder strøerne ved at kigge efter rækker af sømhoveder på tværs af brædderne. Skruehovederne skal ligge et par millimeter under overfladen, så slibemaskinen ikke rammer dem. Hullerne kan senere fyldes med en træprop eller lidt kit i gulvets farve.
Fuger mellem brædderne er helt normale i et gammelt gulv. Ifølge Gulvlægger.dk arbejder brede brædder mere med fugten end smalle, og fuger hører derfor naturligt med til et plankegulv. Det betyder, at du ikke skal forsøge at lukke alle sprækker.
Er fugerne så brede, at krummer og støv samler sig, kan du lime tynde træstrimler ned i dem. Lim kun strimlen fast til det ene bræt, så gulvet stadig kan bevæge sig. Fugemasse og spartel revner ofte igen, fordi træet udvider sig om sommeren og trækker sig sammen i fyringssæsonen.
Når et bræt skal skiftes
Er et bræt knækket eller rådnet, kan det skæres ud og erstattes. Det nye bræt skal helst være samme træsort og tykkelse, og genbrugsbrædder fra en genbrugshandel med byggematerialer passer ofte bedre end nyt træ. Gammelt fyrretræ har en tættere struktur og en anden farve end nye brædder.
For at få det nye bræt på plads skærer du typisk den nederste del af noten af. Så kan brættet vippes ned over feren på nabobrættet og sømmes eller skrues fast i strøerne. Find årsagen til skaden først, så det nye bræt ikke lider samme skæbne.
Afslibning af gamle plankegulve uden at gå for hårdt til træet
Ved afslibning gælder det om at fjerne så lidt træ som muligt. Start med det fineste slibepapir, der faktisk kan fjerne den gamle overflade. Et gulv med tyk lak kræver groft papir, mens et olieret eller sæbebehandlet gulv ofte kan klare sig med en mellemgrov start.
Slib altid på langs af brædderne og i træets retning. Hvis brædderne har bølget sig, så kanterne står højere end midten, kan det være fristende at slibe på skrå. Det fjerner meget træ hurtigt, og på et tyndt gammelt gulv kan det koste flere år af gulvets levetid.
Den typiske rækkefølge
- Slå alle søm ned under overfladen med en dorn, så de ikke river slibepapiret i stykker.
- Slib gulvet med en valsesliber eller båndsliber på langs af brædderne.
- Slib kanterne og hjørnerne med en kantsliber, og tag de svære steder med en håndskraber.
- Skift til finere papir og slib hele gulvet igen, typisk i to til tre omgange.
- Støvsug grundigt, også mellem brædderne, før du lægger ny overflade på.
Slibemaskinen må aldrig stå stille med valsen nede, mens den kører. Så graver den sig ned og laver en fordybning, der er svær at få væk. Løft valsen, før du stopper, og sænk den først, når maskinen er i bevægelse.
Olie, sæbe eller lak, når gulvet skal have ny overflade
Overfladen bestemmer, hvordan gulvet ser ud, og hvor meget arbejde du får med det i hverdagen. Til gamle fyrretræsgulve er sæbe og lud et klassisk valg, fordi det giver et lyst, mat udtryk. Olie og lak er stærkere over for spild, men giver træet en varmere eller mere blank overflade.
Fyrretræ gulner med tiden, især under olie og lak. Vil du bevare et lyst nordisk udtryk, kan gulvet først behandles med hvid lud, der modvirker gulningen. Bagefter vedligeholdes gulvet med sæbe i vaskevandet.
| Overflade | Udseende | Vedligeholdelse | Passer godt til |
|---|---|---|---|
| Lud og sæbe | Lyst og mat | Vask jævnligt med sæbevand, gentag sæbebehandling efter behov | Stuer og soveværelser, hvor du vil have et naturligt udtryk |
| Olie | Varmt og let glødende | Genopfriskning med olie, når gulvet ser tørt ud | Rum med moderat slid, hvor du vil kunne reparere pletvis |
| Lak | Fra mat til blank, lukket overflade | Let at gøre rent, men slidte områder kræver ofte ny afslibning | Gange og køkkener med meget trafik og spild |
En sæbe- eller oliebehandlet overflade kan repareres der, hvor gulvet er slidt, uden at hele rummet skal slibes. En lakeret overflade holder længere mellem behandlingerne, men når laklaget først er slidt igennem, skal der som regel slibes igen. På et tyndt gammelt gulv er det en vigtig forskel at tænke over.
Når det giver mening at få en gulvlægger til at renovere plankegulvet
Mange klarer selv afslibning og behandling med lejet udstyr. Det kræver dog øvelse at styre en valsesliber, og det er let at slibe ujævnt på et gulv, hvor brædderne ikke ligger helt plant. Er gulvet allerede tyndt, kan en enkelt fejl blive dyr.
En tømrer eller gulvlægger er især relevant, hvis strøerne skal udskiftes, hvis gulvet skal rettes op, eller hvis mange brædder skal skiftes. Det samme gælder, hvis gulvet indgår i et større projekt, fx når du står midt i en grundig renovering af huset og vil have gulvet gjort færdigt, før møblerne flytter ind.
Hvad koster det?
Prisen afhænger af gulvets størrelse, hvor mange lag gammel overflade der skal fjernes, og hvor meget reparation der skal til. Gør du det selv, er de største udgifter leje af slibemaskiner, slibepapir og overfladebehandling. Får du en gulvlægger, betaler du også for arbejdstid, og det er her, prisen kan svinge meget fra gulv til gulv.
Indhent derfor altid flere tilbud, og bed om, at de beskriver præcis, hvad der er med: afslibning, reparationer, fodlister, overfladebehandling og bortskaffelse af affald. Så kan du sammenligne tilbuddene på et ens grundlag.
Sådan kommer du i gang med plankegulvet
- Løft tæppet eller linoleummet i et hjørne eller under et dørtrin og se, hvilket træ der ligger under.
- Få analyseret gamle vinylfliser, vinylbelægninger, sort lim og spartelmasse, hvis gulvet er lagt før midten af 1980’erne.
- Tjek bræddernes tykkelse over fer og not ved et rørhul eller en kant, før du beslutter dig for at slibe.
- Gå gulvet igennem for knirk, bløde områder og muggen lugt, og undersøg konstruktionen, hvis du finder noget.
- Beslut dig for, om du vil have et lyst sæbegulv, et varmt olieret gulv eller et slidstærkt lakeret gulv.
- Vurdér ærligt, om du selv kan styre en slibemaskine, eller om opgaven skal gives videre, og indhent i så fald tilbud på det samme arbejde fra flere.